Som politiker kæmper jeg også for mere fokus på familiepolitikken

Af Anne Marie Geisler Andersen, folketingskandidat for Radikale Venstre
i Nordsjælland

Den 13. juni efterlyste Sofie Maria Brand her i Information mere fokus på de pressede børnefamilier i valgkampen. Jeg tilhører selv en af dem, da jeg er folketingskandidat og fødte barn nummer tre kun en uge før valgets udskrivelse. Med andre ord så kender jeg til de balanceudfordringer, som mange børnefamilier står over for, og jeg
lytter til de eksperter, der bidrager i debatten. I det små har jeg forsøgt at skrive indlæg og afholde debatmøder om familiepolitik. Men jeg er ligesom Sofie Maria Brand ked af, at familiepolitikken ikke fylder mere. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været meget ærgerlig over de udmeldinger, der er kommet fra Christiansborg. Selvfølgelig er det op til forældrene at prioritere i deres liv, men det er op til politikerne at skabe de bedst mulige rammer for denne prioritering.

Mental sundhed og familiepolitik er mine mærkesager, og de hænger i den
grad sammen. En familiepolitik har nemlig, hvis den ellers har børnene i fokus, stor betydning for, at vores børn får den bedst mulige start på livet. At de bliver robuste, med et godt selvværd og modstandskraft,
hvilket kan være med til at forebygge, at så mange rammes af psykiske problemer og lidelser. Ifølge Børns vilkår kan mange børn i dag ikke tale med deres forældre – enten fordi de ikke er der rent fysisk,
eller fordi de simpelthen ikke er nærværende.

Børn kræver tilstedeværende og nærværende voksende for at få den
bedst mulige start på livet, og det skal vi skabe rum for – både hvad angår pædagoger og forældre. Personligt er jeg derfor meget optaget af at sikre, at forældre har mulighed for at arbejde mindre, mens deres børn er små, ligesom jeg arbejder for minimumsnormeringer i vores daginstitutioner.

I mit parti, Radikale Venstre, har vi som en del andre partier endnu ikke nogen officiel familiepolitik. Men da jeg finder en sådan helt i tråd med vores fokus på en tidlig og forebyggende indsats samt vores ønske
om at tænke langsigtet og investere i fremtiden, kæmper jeg som kandidat for, at vi får en. En familiepolitik er – og bør være – en investering i vores børn!

Socialborgmester gambler med socialrådgivere på skolerne

Af Henrik Nord, gruppeformand for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og Anne Marie Geisler Andersen, næstformand for Socialudvalget

I dag findes der en glimrende ordning i de københavnske folkeskoler, idet samtlige skoler har en socialrådgiver tilknyttet. Dem kan såvel børn som forældre henvende sig til for hjælp og rådgivning. Samtidig hjælper de lærerne med at håndtere børn med sociale og psykiske problemer. Socialforvaltningen fik i budget 2011 en tre-årig bevilling på 12 mio. kr. til denne ordning, som udløber i år. Ordningen er en kæmpe succes, der har været med til at styrke indsatsen for sårbare og udsatte unge og deres familier. Socialrådgiverordningen har gjort det muligt på et tidligt stadie at fange og holde hånden under de tilfælde, hvor der har været mistanke om en bekymrende trivsel og udvikling.
Til vores store undren har den socialdemokratiske socialborgmester, Jesper Christensen, valgt at gamble med ordningen, idet han ikke har sikret den en fremadrettet finansiering i udvalgets budget. Derfor er ordningen reelt i fare for at blive nedlagt – og det er en virkelig ærgerlig og meget trist prioritering.
Som nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er vi dybt forundrede over, at den ansvarlige borgmester med en så vellykket ordning ikke sørger for, at forvaltningen finder pengene i dens eget budget. Ordningens videreførelse vil nu kun være sikret, hvis den bliver taget med ved budgetforhandlingerne senere på året. Det er en pudsig måde at føre politik på, at man ikke selv løfter ansvaret for en så vigtig prioritering, men blot skyder bolden videre.
Det er i hvert fald et slag for de svage og udsatte unge, som man for nuværende hjælper på et tidligt stadie, inden problemerne når at vokse sig store og uoverstigelige. Med ordningen tilbyder man en langsigtet strategi med en forebyggende indsats, som lønner sig nu og her og også på den lange bane. Med al tydelighed er det bevist, at en tidlig indsats virker, og derfor er det en gal vej at gå, når socialborgmesteren ikke sikrer videreførelse af en ordning, der for relativt få midler har så stor en effekt.
Derfor appellerer vi nu fra Radikale Venstres side til, at socialborgmesteren gør alt, der står i hans magt for at få videreført denne så vellykkede ordning. Borgmesteren bør ville agere forpost for udsatte børn og unge, så de hjælpes med at håndtere små problemer, førend de vokser sig store og samtidigt dyre for samfundet. En fremskudt og tidlig indsats virker, og det er den vej en fremsynet og visionær borgmester bør gå.

Indlægget er bragt i Østerbro Lokalavis