Lyt til læger og skab sengeplads

Det er godt, at en gruppe speciallæger fra Region Hovedstaden nu råber vagt i gevær, fordi man har nedlagt for mange psykiatriske sengepladser, som beskrevet i Information den 24. januar i artiklen »Speciallæger i oprør over mangel på sengepladser«. Mit håb er, at der fra politisk side også vil blive lyttet til dem.

Inden for psykiatrien har man i en årrække arbejdet for en omstilling til mere ambulant behandling. Desværre ser man ofte, at når politikere først har set sig varm på en løsning, sker der en meget ensidig satsning på den.

Ambulant behandling er til gavn for mange psykiatriske patienter. Men for de hårdest ramte så som mennesker med både misbrug og psykisk sygdom er det bestemt ikke altid den bedste løsning. Og særligt for denne udsatte gruppe har behandlingen i mange år trængt til at blive styrket, for at der bliver taget ordentlig hånd om deres problematikker. Dette kan sagtens kræve en sengeplads.

Jeg er glad for, at regeringen har styrket indsatsen over for mennesker med psykisk sygdom. Det har jeg arbejdet hårdt for. Men jeg håber, man vil huske på, at der sjældent eksisterer en universalløsning på menneskers problemer. Mennesker med psykisk sygdom er meget forskellige, og det skal afspejles i behandlingstilbuddene. Jeg vil derfor kraftigt opfordre regeringen til at lytte til lægerne i denne sag og få skabt den rette balance mellem sengepladser og ambulante tilbud.

Indlæg er bragt i Information d.d.

Radikal udlændingepolitik; vi skal gå til valg på vores egen politik

Torsdag den 4. juli meldte vores gruppeformand i Radikale Venstre ud, at vi går til valg på den udlændingepolitik, som vi har ført med Socialdemokraterne i regering. Vi går altså ikke til valg på at gøre op med tilknytningskrav og 24-årsregel – omend vi stadig er modstandere af begge dele.

Det er rigtigt, som det bliver sagt, at det kræver 90 mandater at vedtage en given politik. Men det kræver jo ikke 90 mandater at gå til valg på det, man tror på og står for. I så fald kunne vi lige så godt have et to-partisystem.

Efter min mening bør et parti gå til valg på sine egne holdninger og ikke gå på kompromis med dem forud for et valg. Selvfølgelig kræver politik kompromis’er, men disse bør først indgås, når vælgerne har sat deres kryds og givet til kende, hvilken retning de ønsker for vores samfund.

Skal man gå til valg på et fælles udspil, så skal det være et, som man helhjertet kan bakke op om, og ikke noget som strider mod centrale kerneværdier.

Jeg har ikke før udtalt mig mod folketingsgruppens linje, så kontant som jeg gjorde det i dag. Men for mig er det meget principielt, at et parti bør gå til valg på sin egen politik.

Derfor udtalte jeg mig både til Berlingske: http://m.b.dk/politiko/radikal-rystet-over-radikal-opbakning-til-udlaendingepolitikken, http://www.b.dk/politiko/radikale-i-oproer-over-udlaendingeskift, http://politik.tv2.dk/2014-07-04-radikalt-oprør-mod-partitop og Deadline: http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-667

Nu skal den mentale sundhed styrkes

16. maj var jeg stolt over at være radikal og som tidligere folketingsmedlem at have medvirket til at dagsordensætte psykiatrien. Regeringens ny psykiatrihandleplan er starten på en opprioritering af psykiatrien, som længe har været tiltrængt. Det er et kæmpe skridt mod ligeværd for mennesker med psykiske lidelser, at de ikke skal vente længere på udredning og behandling end fysiske syge. Derudover kommer der fokus på forebyggelse. En styrkelse af den mentale sundhed vil reducere antallet af mennesker, der rammes af psykisk sygdom, samt gøre det lettere at leve et godt liv med psykisk sårbarhed.

Indlægget er bragt i Politiken den 26. maj 2014 under titlen “radikal stolthed”.

Den mentale sundhed skal styrkes

Fredag den 16. maj 2014 var en stor dag for psykiatrien. Regeringen fremlagde handlingsplanen: ”Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser”, som var fulgt op af 1.6 mia. kroner over de næste fire år.

Planen indeholder rigtig mange gode tiltag for mennesker, som bliver ramt af psykisk sygdom, og deres pårørende. Et kæmpe skridt på vejen til ligeværd er, at mennesker med psykiske lidelser i fremtiden ikke vil skulle vente i længere tid på udredning og behandling end mennesker med fysisk sygdom.

Jeg er især glad for, at der med handlingsplanen endeligt kommer fokus på, at psykiske lidelser kan forebygges. Det omhandler bl.a. et bedre psykisk arbejdsmiljø, mindre nedslidning på arbejdsmarkedet samt bedre støtte til børn af mennesker med psykisk sygdom. Alt for længe har forebyggelsesindsatsen ensidigt været centreret om, at vi skal leve længere. Det er på høje tid, at vi også kommer til at leve bedre – at livskvaliteten kommer i fokus. En generel styrkelse af den mentale sundhed vil både reducere antallet af mennesker, der rammes af psykisk sygdom, samt gøre det lettere at leve et godt liv med psykisk sårbarhed.

Det er også meget positivt, at Regeringen vil skabe bedre muligheder for at dyrke motion i psykiatrien. Dette dog hovedsageligt med henblik på at nedbringe anvendelsen af tvang. Det er mit håb, at motion med tiden vil komme til at spille en endnu større rolle i den psykiatriske behandling. Udover at kunne reducere tvangen, vil motion også kunne medvirke til at nedsætte medicinforbruget. Ligeledes vil det kunne forebygge en lang række livsstilssygdomme hos mennesker med psykisk sygdom.

Forsøg med at inddrage borgere med brugererfaring er et modigt tiltag, der vil kunne gøre en stor forskel. Således kan det være med til at vise den syge, at der er håb forude samtidig med, det er af stor værdi for en tidligere psykiatribruger at kunne bruge sin erfaring til at hjælpe andre.

At løse speciallægemanglen er derimod slet og ret en forudsætning for at kunne gøre mange af de andre ting, som står i handlingsplanen. Dette skal bl.a. ske via kompetenceflytning, hvormed psykologer kommer til at spille en større rolle både i forbindelse med udredning og behandling. På samme måde er øget forskning gennem en national forskningsstrategi en nødvendighed for fremadrettet at kunne skabe en indsats af høj kvalitet.

Sidst vil jeg gerne fremhæve, at der laves en koordineret indsatsplan for mennesker med dobbeltdiagnoser i form af et misbrug og en psykiatrisk lidelse. Dette er en gruppe mennesker, som vores nuværende system langt fra er gearet til at sikre den nødvendige behandling. Psykiatrien afviser ofte mennesker med misbrug, ligesom den kommunale misbrugsindsats ikke er god nok til at tage hånd om misbrugernes psykiske lidelser.

Fredag den 16. maj var jeg både stolt over at være radikal og stolt over, som tidligere folketingsmedlem, at have været med til at sætte psykiatrien på dagsordenen. Regeringens handleplan indeholder rigtig mange væsentlige initiativer på området. Og den er starten på en opprioritering af psykiatrien, som længe har været tiltrængt.

Indlægget er bragt i Frederiksborg Amts Avis den 20. maj 2014

Kontanthjælpsreformens konsekvenser

Jeg må indrømme, at jeg har en bekymring, hvad angår Regeringens kontanthjælpsreform. De seneste år har vi oplevet en stigende hjemløshed blandt unge mellem 18-24 år. Fra 2009-11 var stigningen ifølge Rådet for Socialt Udsatte på 58 pct. SFI nævner ungeydelsen for unge under 25 år, der er noget lavere end den almindelige kontanthjælp, som en af de væsentligste årsager til denne stigning. Når man nu erstatter kontanthjælpen med en uddannelseshjælp for en masse unge mennesker under 30 år, frygter jeg, det tilsvarende vil øge hjemløsheden. Deler Regeringen slet ikke denne bekymring, har man konkrete tiltag på vej for at imødegå den, eller overlades problematikken blot til kommunerne? 

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 13. maj 2013 i let ændret form