Socialborgmester gambler med socialrådgivere på skolerne

Af Henrik Nord, gruppeformand for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og Anne Marie Geisler Andersen, næstformand for Socialudvalget

I dag findes der en glimrende ordning i de københavnske folkeskoler, idet samtlige skoler har en socialrådgiver tilknyttet. Dem kan såvel børn som forældre henvende sig til for hjælp og rådgivning. Samtidig hjælper de lærerne med at håndtere børn med sociale og psykiske problemer. Socialforvaltningen fik i budget 2011 en tre-årig bevilling på 12 mio. kr. til denne ordning, som udløber i år. Ordningen er en kæmpe succes, der har været med til at styrke indsatsen for sårbare og udsatte unge og deres familier. Socialrådgiverordningen har gjort det muligt på et tidligt stadie at fange og holde hånden under de tilfælde, hvor der har været mistanke om en bekymrende trivsel og udvikling.
Til vores store undren har den socialdemokratiske socialborgmester, Jesper Christensen, valgt at gamble med ordningen, idet han ikke har sikret den en fremadrettet finansiering i udvalgets budget. Derfor er ordningen reelt i fare for at blive nedlagt – og det er en virkelig ærgerlig og meget trist prioritering.
Som nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er vi dybt forundrede over, at den ansvarlige borgmester med en så vellykket ordning ikke sørger for, at forvaltningen finder pengene i dens eget budget. Ordningens videreførelse vil nu kun være sikret, hvis den bliver taget med ved budgetforhandlingerne senere på året. Det er en pudsig måde at føre politik på, at man ikke selv løfter ansvaret for en så vigtig prioritering, men blot skyder bolden videre.
Det er i hvert fald et slag for de svage og udsatte unge, som man for nuværende hjælper på et tidligt stadie, inden problemerne når at vokse sig store og uoverstigelige. Med ordningen tilbyder man en langsigtet strategi med en forebyggende indsats, som lønner sig nu og her og også på den lange bane. Med al tydelighed er det bevist, at en tidlig indsats virker, og derfor er det en gal vej at gå, når socialborgmesteren ikke sikrer videreførelse af en ordning, der for relativt få midler har så stor en effekt.
Derfor appellerer vi nu fra Radikale Venstres side til, at socialborgmesteren gør alt, der står i hans magt for at få videreført denne så vellykkede ordning. Borgmesteren bør ville agere forpost for udsatte børn og unge, så de hjælpes med at håndtere små problemer, førend de vokser sig store og samtidigt dyre for samfundet. En fremskudt og tidlig indsats virker, og det er den vej en fremsynet og visionær borgmester bør gå.

Indlægget er bragt i Østerbro Lokalavis

København sikrer ledsagelse til mennesker med handicap

Jeg var mildest talt forundret over at læse i Politiken den 11. april, at københavnske borgere med handicap ikke længere kan få ledsagelse til eksempelvis at komme i Tivoli. Det er simpelthen ikke rigtigt.

I artiklen ”handikappede må droppe udflugterne” bruges Københavns Kommune som eksempel på, hvordan en regelpræcisering fra Kommunernes Landsforening nu betyder, at mennesker med handicap ikke længere kan komme hverken til fredagsrock i Tivoli eller ud at rejse. Ifølge artiklen forstår Liberal Alliances Lilian Parker Kaule til fulde en københavnsk borgers frustration over ikke længere selv at måtte betale for ledsageomkostninger og komme på ferie eller til koncert. Kaule er desuden direkte citeret for, at: ”så må vi derudover arbejde på at skaffe de penge, som institutionerne får brug for til at holde niveauet.”

Sagen er den, at københavnske borgerne med handicap stadig godt kan komme til koncert med deres kommunale ledsagere. I forbindelse med de såkaldte overførselsforhandlinger, har partierne bag dette års budget netop fundet 2,7 mio. kr., så københavnere fortsat i 2014 kan få ledsagelse til indenlandske aktiviteter. Dette selv om kommunen ifølge KL ikke længere må kræve betaling herfor af borgerne.

Det er heller ikke helt korrekt, at borgere med handicap ikke længere kan komme på ferie. Faktum er, at borgerne fortsat selv kan betale for at komme til udlandet. KL’s præcisering betyder, at borgerne ikke må betale de kommunale ledsagere for at tage med, hvorfor der skal findes eksterne ledsagere. Dette er imidlertid ikke noget, vi som kommunalpolitikere kan ændre på, om vi vil det eller ej. Det gælder alle kommuner og kræver en lovændring at lave om på.

I Københavns Kommune har vi altså gjort, hvad vi kunne for at opretholde serviceniveauet inden for ledsagelse. Derfor er det urimeligt, at det i artiklen fremstår, som om det ikke er tilfældet. Og det er meget svært at synes andet, end at Liberal Alliances Lilian Parker Kaule bidrager til dette forfejlede billede.

Til gengæld er det glædeligt, hvis Liberal Alliances udmeldinger betyder, at de vil være med til at tage ansvar for næste års budget, så også de kan være med til at finde midlerne til fremadrettet at sikre ledsagelse til københavnske borgere med handicap.