Småbørnsfamiliers kår; En vigtig debat

En mor til to beskyldes for klynk, fordi hun i et debatindlæg i Politiken den 19. april mener, det er for svært for børnefamilier at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg synes faktisk, hun har fat i den lange ende. Alt for mange går ned med stress, deraf følgende depressioner mm. Hver 2. børnefamilie føler sig presset. Personligt oplever jeg for tiden, at småbørnsforældre i min omgangskreds falder som fluer. Selvfølgelig skal man selv tage ansvar og arbejde med egne forventninger til, hvilket liv man kan føre som småbørnsfamilie. Men vi skal som politikere så sandelig også skabe nogle rammer, der gør det muligt. Hvor let er det fx at gå på deltid/nedsat tid? Hvad er din oplevelse? Og kender du børnefamilier, hvis hverdag er urimeligt presset? Hvad bør man som børnefamilie gøre, og hvad kan politikerne gøre for at lette hverdagen? Jeg mener, det er en meget vigtig debat!

3 tanker om "Småbørnsfamiliers kår; En vigtig debat"

  1. Kære Anne Marie, Jeg plejede at repræsentere de pressede familier. Blev syg af mit arbejde, og vi måtte omrokere på hele vores familieliv efterfølgende.(http://lenesorden.com/2014/04/09/pa-vores-borns-vegne-vil-nogen-ikke-vaere-rare-at-skyde-den-ko/) Vi var så økonomisk privilegerede at det var muligt. At have 2 forældre på deltid. Men det er der mange i min omgangskreds der ikke er. Som har et arbejde hvor det ikke er muligt at gå ned i tid. Uden at miste deres job. Vi har talt en del om det herhjemme. Hvad løsningen er, måske at gøre det til en ret at gå ned i tid når man har børn, i stil med barselsorlov. Eller i stedet for at tilbyde folk et tilskud til privat børnepasning, at lade et reduceret tilskud gå til forælderen i stedet. Og hurra for at flere og flere begynder at råbe op om det her – offentligt. Trods beskyldninger om klynk og forkælethed. Stor tak til dem!

  2. Jeg skriver om børnefamilier fordi jeg har en sød og dejlig datter som fik en lille pige for snart et år siden min datter for pension og derfor er kommune efter hende og kæreste som også får pension men rigtig dejlige forældre som passer den lille pige flot og kommer vuggestuen hver dag men alligevel er de ude efter dem. Synes snart det på tide at stop det her og håber nogen kan hjælpe

  3. Småbørnsfamilier befinder sig i en dejlig men også meget krævende tid – hvad end de har gode jobs og karriere eller ej. Ser man på skilsmissestatistikken, er man ikke i tvivl om at det er mens børnene er små, at flest familier går i opløsning – en virkelighed, der er lige negativt for fx børnene hvad end forældrene er mere eller mindre ressourcestærke.

    Der har i offentligt regi været fokus på at gøre en indsats overfor udsatte forældre.

    Det billede er ved at vende lidt, og det er dejligt at se en erkendelse af, at fx perioden med småbørn er krævende og at skilsmisser rammer hårdt uafhængig af social status. Det er dejligt at se kommuner, der implementerer forebyggende tiltag, i forhold til at bevare trivsel i familierne og nedbringe antallet af skilsmisser, og at deres tilbud rettes mod alle borgere!
    Der er en enorm social gevinst, men også en meget stor økonomiske gevinst ved dette, og jo mere man går i dybden med beregninger og overvejelser des mere klart står det, at almen forebyggelse er den eneste rigtige vej.

    Mit eget liv med småbørn motiverede mig til at starte virksomheden FamiliensTrivsel. Vi har indgået et samarbejde med den norske stat om at udbyde parkurset Godt Samliv i Danmark. Det er et kommunikations og konflikthåndteringskursus for småbørnsforældre som kan gøre livet lidt lettere – først og fremmest for de voksne og dernæst for deres børn.

    Jeg håber du vil gå ind på http://www.familienstrivsel.dk og læse om hvad vi arbejder med. Jeg er sikker på at du vil finde det relevant og interessant.

    Bedste hilsner
    Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *