Kontanthjælpsreformens konsekvenser

Jeg må indrømme, at jeg har en bekymring, hvad angår Regeringens kontanthjælpsreform. De seneste år har vi oplevet en stigende hjemløshed blandt unge mellem 18-24 år. Fra 2009-11 var stigningen ifølge Rådet for Socialt Udsatte på 58 pct. SFI nævner ungeydelsen for unge under 25 år, der er noget lavere end den almindelige kontanthjælp, som en af de væsentligste årsager til denne stigning. Når man nu erstatter kontanthjælpen med en uddannelseshjælp for en masse unge mennesker under 30 år, frygter jeg, det tilsvarende vil øge hjemløsheden. Deler Regeringen slet ikke denne bekymring, har man konkrete tiltag på vej for at imødegå den, eller overlades problematikken blot til kommunerne? 

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 13. maj 2013 i let ændret form

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *