Tidl. byrådsmedlem

Fra 1. januar 2014-august 2015 var jeg Radikale Venstres socialordfører i Borgerrepræsentationen. Jeg var desuden næstformand i Socialudvalget og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Jeg gik til valg på, at København skal være en by:

…der tager hånd om socialt udsatte. Alt for længe har mennesker med dobbeltdiagnoser (misbrug og psykisk sygdom) været kastebolde mellem misbrugsbehandlingen og det psykiatriske system, hvilket blandt andet har medvirket til et voksende antal unge, som ender i hjemløshed. Derfor er det vigtigt, der bliver skabt bedre sammenhæng i behandlingen fx ved at også misbrugsbehandlingen kommer til at ligge under regionen. Vi skal også have bygget flere skæve boliger til mennesker, som allerede er endt i hjemløshed, og så skal vi blive bedre til at identificere risikogruppen, så vi kan forebygge hjemløshed.

…hvor man kan leve et godt liv med en psykisk lidelse. Det omhandler områder lige fra socialpsykiatrien til folkeskolen, beskæftigelsessystemet og arbejdsmarkedet. Generelt arbejder jeg for at gøre op med det alt for ensidige fokus på medicin i den psykiatriske indsats og fremme brug af alternativer som samtalebehandling og motion. Ligeledes skal vi blive bedre til at inddrage de pårørende i indsatsen, da psykisk sygdom rammer hele familien. Beskæftigelsesindsatsen skal gøres mindre regeltung, så de ansatte har mulighed for at gøre indsatsen målrettet og meningsfuld for den enkelte, og jobcentrene skal klædes bedre på til at håndtere mennesker med psykisk sygdom. I det hele taget er der fortsat behov for at afbureaukratisere det offentlige system, så det bliver mere tilgængeligt, ikke mindst for samfundets udsatte borgere. Socialøkonomiske virksomheder giver borgere med nedsat arbejdsevne noget meningsfuldt at stå op til, hvorfor der bør være et fortsat fokus på, hvordan kommunen kan understøtte disse.

…der har et helhedsorienteret syn på forebyggelse og sundhed. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at udvide det noget ensidige fokus på, hvor længe vi lever, til større fokus på hvordan vi går og har det. Forebyggelsesindsatsens fokus på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) bør suppleres med øget fokus på stress – en lidelse, som rammer mange, og som kan udløse psykisk sygdom. Forebyggelsen skal starte helt fra den tidlige spædbørnsindsats, idet sundhedsplejerskerne bør klædes bedre på til at styrke den psykiske sundhed. Jeg så også gerne at folkeskolens fag om seksuel sundhed blev udvidet til også at omhandle psykiske lidelser og mental sundhed i det hele taget.

…hvor der er rig mulighed for at benytte byens rum til fysisk aktivitet og bevægelse. Konkret drømmer jeg om at få lavet en motionsring for cykler, rulleskøjter, løbere mm., hvor broer og tunneller forbinder grønne områder. Også i daginstitutionerne og i folkeskolen bør fysisk aktivitet fylde mere, da det øger børnenes indlæring og vil gøre det lettere at inkludere børn med særlige behov, hvilket der i den grad er behov for. Ligeledes arbejder jeg for flere profilskoler herunder ikke mindst med en idrætsprofil.

…hvor man ikke bliver syg af at trække vejret. En grøn og sund storby kræver, at vi får gjort noget ved luftforureningen. Derfor skal der være flere og bredere cykelstier, som giver bedre plads til Christianiacykler, da det er en sund og miljøvenlig måde at transportere fx sine børn på. Den kollektive trafik skal løbende forbedres, og der skal mere grønt ind i byen fx i form af flere grønne tage, der både kan opsuge overskydende regnvand ved skybrud og bidrage til renere luft. Vi skal også bruge byens grønne områder til at etablere “parkbørnehaver”som et alternativ til udflytterbørnehaver, men uden den lange kørsel.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Anne Marie Geisler Andersen, er 34 år og har siden august 2015 boet i Esbjerg. Vi flyttede pga. min mands speciallægeuddannelse, og fordi barselsorlovsreglerne for byrådsmedlemmer var for ufleksible. Jeg er kandidat i statskundskab og har de seneste tre år arbejdet som sundhedspolitisk rådgiver i Effector. Derudover holder jeg en del foredrag om min bog ”Frem i lyset”, der udkom i 2011 og omhandler mit liv med psykisk sygdom. Jeg løber meget, da jeg er på landsholdet i 24-timersløb.

Jeg gik ind i politik i sin tid, fordi jeg på nært hold havde oplevet, hvad psykisk sygdom kan gøre ved et menneske, men også hvad systemet ikke kunne gøre. Siden har jeg også på egen krop oplevet, hvad psykisk sygdom er, men også at det kan lade sig gøre at leve et godt liv med sine udfordringer, hvis man får den rette hjælp i tide. De erfaringer kunne jeg rigtig godt tænke mig fortsat at bruge i kampen for at skabe bedre forhold for alle de mennesker, der oplever at blive ramt af eller være pårørende til en, der rammes af psykisk sygdom.

Jeg stillede op til Borgerrepræsentationen, fordi jeg brænder for politik, ikke mindst for social- og sundhedspolitikken. Fra 2009-11 var jeg medlem af Folketinget og Radikale Venstres social-, psykiatri- og handicapordfører. Jeg trak mig, fordi min mand Morten og jeg skulle være forældre. I dag har vi Vigga der er fra 2011, Milla fra 2013 og Magne fra maj 2015.

Jeg håber, at jeg fremadrettet får mulighed for politisk at gøre min indflydelse gældende, ikke mindst i kampen for samfundets udsatte borgere. Jeg er også meget optaget af familiepolitikken og den mentale sundhed særligt hos børn og unge. Derfor håber jeg at komme tilbage i politik igen en dag.

2 tanker om "Tidl. byrådsmedlem"

  1. Jeg vil nu også mene, at S’et er på KRAM. Sådan er det i hvert fald ude i kommunerne. Om det så står for stress eller sex, det varierer lidt.

    • Kære Nønne
      Tak for oplysningen:o) Det vil jeg da lige undersøge nærmere – for det lyder da bare rigtig godt!
      Mange hilsener
      Anne Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *