Hvem er jeg?

Jeg er Radikale Venstres spidskandidat til byrådet i Esbjerg og 1. suppleant til Folketinget, danmarksrekordholder i 24-timersløb og mor til tre små børn. Fra 2009-11 var jeg Folketingsmedlem og partiets social-, psykiatri- og handicapordfører. Efterfølgende var jeg byrådsmedlem i København, men trak mig pga. min mands speciallægeuddannelse i Esbjerg  samt de ufleksible barselsorlovsregler for byrådsmedlemmer. I august 2015 rykkede vi teltpælene op og flyttede til Hjerting i den nordlige del af Esbjerg, hvorfor jeg også stoppede som sundhedspolitisk rådgiver i et kommunikationsbureau. Jeg er gift med Morten, der er anæstesilæge, og sammen har vi Vigga fra 2011, Milla fra 2013 og Magne fra 2015. Ud over familien samt mit job i Sikkerhedsstyrelsen, fylder politik og løb meget i mit liv. Jeg er på landsholdet i ultraløb, og i sommer satte jeg min tredje danmarksrekord i 24-timersløb ved at løbe 233 km på et døgn. Næste mål er at løbe 240 km og komme blandt de 5 bedste i Europa. Jeg har det med politik som med løb: Når jeg brænder for noget, giver jeg alt, jeg har!

Du kan læse mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *