Et arbejdsmarked i balance forebygger psykisk sygdom

I artiklen ”psykisk syge fastholdes i behandling” i Information den 15. april 2013 har Morten Fenger (der forsker i området) fat i noget yderst relevant. Det gælder ikke mindst, når han udtaler, at:

”den ene halvdel af os knokler som sindssyge, og den anden halvdel stresser, fordi vi er uden for arbejdsmarkedet”.

Jeg har selv prøvet begge dele i perioder; da jeg var medlem af Folketinget, og da jeg senere valgte at trække mig for at prioritere familien, mens børnene er små. Det er ikke kun lange arbejdsdage og stigende krav om, at man konstant skal være på, der kan give stress. Det kan også de mange bekymringer og krav, som ofte følger med at være uden arbejde. Og som Fenger ligeledes kommer ind på, kan stress føre til en række psykiske lidelser som fx depression og angst.
Selv har jeg haft to stressudløste depressioner og lider af ADHD, hvorfor jeg har brugt mange år på at lære at forebygge stress, der er min største risikofaktor. Bl.a. har jeg måtte lære at holde pauser og ikke køre på med 120 km i timen konstant. At trække mig fra Folketinget i en tid, hvor familien kræver meget, var en konsekvens af dette.
Jeg deler Fengers opfattelse af, at arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt de seneste år. Det skal gå stærkere og stærkere, vi skal være på hele tiden og være så effektive som overhovedet muligt. Derfor tror jeg også, man kunne forebygge meget psykisk sygdom ved at sætte ind her og hindre, at så mange mennesker bliver ramt af stress. Det kræver ikke mindst en holdningsændring blandt politikerne. I dag tales hovedsageligt om, hvordan vi får den enkelte til at arbejde mere, hvad enten incitamentet så skabes via skattelettelser, bedre mulighed for at gå fra deltid til fuldtid eller noget helt tredje.
I en tid, hvor vi har så mange uden for arbejdsmarkedet burde man efter min mening fokusere på, hvordan man får en bedre fordeling af arbejdet. Det gælder ikke kun mennesker imellem, men også mellem de forskellige livsfaser. Eksempelvis har mange småbørnsfamilier svært ved at få tingene til at hænge sammen. Hvorfor ikke gøre, som Familie- og Arbejdslivskommissionen foreslog allerede i 2007 i rapporten ”Chance for balance – et fælles ansvar,” og gøre det lettere at gå på deltid i en periode?

Indlægget blev bragt i Information den 19. april 2013 i forkortet udgave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *