De bedst mulige rammer for børnefamilier

Den 5. oktober argumenterer Maria Høj Pedersen fra Borgerlisten i JV for, at børnepasnings-tilbuddene bør være mere fleksible. Esbjerg kommune har afskaffet lukkedagene i vuggestue og børnehave, det bør vi også gøre i dagpleje og SFO.

Som familie befinder vi os i præcis den situation, Maria beskriver, med tre små børn på 2, 4 og 6 år i dagpleje, børnehave og skole. Jeg har også sympati for Marias forslag, idet jeg selv går til valg på at skabe gode rammer for børn og familier, men jeg har svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre praksis?

Kommunen kunne godt vælge at holde åbent i alle kommunens SFO’er året rundt – særligt hvis det, som Maria skriver, ikke koster væsentligt mere. Det synes straks sværere med den kommunale dagpleje.

Allerede i dag er der mulighed for at få sit barn passet i en anden dagpleje eller vuggestue, hvis man ikke kan finde alternativ pasning under ferie. Medmindre den enkelte dagplejemor aldrig skal have ferie, har jeg svært ved at se alternativet?

Hvis man som forælder eller barn ikke har det godt med omplaceringen i sommerferien, har man den mulighed at vælge vuggestue frem for dagpleje. Her er som bekendt ingen lukkedage, fordi de ansatte kan holde ferie på skift. Det er i mine øjne den fleksibilitet, kommunen både kan og bør tilbyde. Men jeg er bestemt lydhør, hvis nogen har et bud på en anden løsning.

Indlægget er bragt i JydskeVestkysten den 13. oktober 2017

Esbjerg skal være en grøn og aktiv by: Bedre cykelforhold

Som byrådskandidat går jeg til valg på, at Esbjerg skal være en grøn og aktiv by. Bedre forhold for cyklister er derfor en helt oplagt sag for mig, og jeg er da også overbevist om, at cykelforholdene i Esbjerg kan blive endnu bedre. Det er et godt tiltag, at man nu må svinge til højre for rødt flere steder, men vi kan gøre mere.

Jeg kender forældre, der flytter på grund af en utryg skolevej. I mine øjne bør det slet ikke være til diskussion, at vi skal skabe sikre skoleveje for vores børn – både af hensyn til deres sikkerhed og deres mulighed for en aktiv hverdag. Jeg tror faktisk godt, at flere esbjergensere ville tage cyklen, hvis forholdene var bedre. Det gælder ikke mindst forældre, som ønsker at cykle med deres børn. Men mange steder er forholdene ikke til det, selv om de bliver bedre. I midtbyen kunne man med fordel lave flere cykelstier og også gerne cykelparkeringer. Pumpestationerne som blandt andet står ved rundkørslen er endnu et godt tiltag – ikke mindst fordi, der ikke er så forfærdeligt mange cykelhandlere i byen.

Selv har jeg oplevet, at det ikke altid er så ligetil at cykle langs de store veje, som oftest er den korteste og letteste vej, når man bruger cyklen til de lidt længere distancer. Hjertingvej er god, men eksempelvis Stormgade er svær. Her skal man krydse vejen for at følge cykelstien, som til tider ender i små villaveje. Og det er det, der er ved Esbjerg. I rigtig mange lokalområder, har vi nogle fantastiske stisystemer – i hvert fald hvis man er godt kendt i det enkelte område. Jeg oplever det imidlertid ofte, som svært at komme fra det ene til det andet sammenhængende område, ligesom det kan være svært at finde rundt. For selv om jeg dagligt tilbagelægger mange kilometer til fods og på cykel, kender jeg ikke alle afkroge af Esbjerg lige godt. Og egentlig synes jeg heller ikke, det burde være nødvendigt. Cyklen skulle gerne være det lette valg. Når flere borgere cykler, får flere en mere aktiv hverdag. Det betyder også færre biler på vejene og ikke mindst i byens centrum, hvor det til tider kan være svært at finde parkering. Derudover vil det bidrage til en grønnere by.

Og ja, jeg hører til dem, der virkelig mener, vi bør tage klimaforandringerne alvorligt. Derfor har jeg det også svært med, at så mange mennesker tager bilen til arbejde, selv om de ikke har særlig langt, og at rigtig mange kører alene. Det er i hvert fald min oplevelse, når jeg løber på arbejde om morgenen og kigger ind i de mange biler. Og hermed siger jeg ikke, at vi alle skal cykle altid. Hverdagen skal ogsåa hænge sammen. Men cyklen skal i mine øjne være et lettere og mere sikkert valg, end den er i dag. Så har du gode forslag til, hvordan vi kan optimere cykelforholdene i Esbjerg, så skriv endelig!

Derfor stiller jeg op til Folketinget

At være medlem af Folketinget var uden tvivl mit drømmejob. Jeg valgte udelukkende ikke at genopstille ved valget i 2011, fordi vi ventede vores første barn. Nu ved jeg, hvad det vil sige at være en familie. Så selv om vi netop har fået barn nummer tre, føler jeg mig klar til at træde ind igen, hvis jeg en dag skulle få chancen. Jeg kan slet ikke lade være!

Se min meget personlige valgfilm om, hvorfor jeg stiller op til Folketinget her

Jeg går til valg på:

STYRKET MENTAL SUNDHED
Hvis jeg siger ”forebyggelse”, vil du sandsynligvis tænke på kost, rygning, alkohol og motion. Men hvorfor skal vi leve længere og længere, hvis livskvaliteten ikke følger med? Mange børn og unge døjer med psykiske problemer, og mistrivsel tidligt i livet kan få store konsekvenser senere hen. Jeg vil arbejde for en generel styrkelse af den mentale sundhed, så færre udvikler psykiske lidelser. Konkret vil jeg arbejde for et tilbud om hjælp til ALLE børn, der vokser op med forældre med psykisk sygdom eller misbrug. Vi SKAL knække kurven, så færre mennesker rammes af psykisk sygdom.

DANMARK SKAL HAVE EN FAMILIEPOLITIK
Som mor til tre småbørn, har jeg familiepolitikken tæt inde på livet. Selv er jeg privilegeret mht. arbejdsforhold. Men det gælder langt fra alle. Jeg vil arbejde for, at alle børnefamilier kan få hverdagen til at hænge sammen. Dette så færre forældre rammes af stress, og børnene får den bedst mulige start på livet. Konkret bør der være bedre muligheder for at gå ned i tid, mens man har små børn. Ligeledes går jeg ind for øremærket barsel, så flere mænd får en reel mulighed for at tage barsel. Da børnefamilier er meget forskellige, skal vi også sikre fleksible pasningsmuligheder, og så skal vi have indført minimumsnormeringer i vores daginstitutioner.

BEDRE HÅND OM SOCIALT UDSATTE
Det ligger mig meget på sinde at sikre socialt udsatte bedre vilkår. Jeg vil arbejde for at reducere antallet af hjemløse. Særligt skal vi styrke forebyggelsen af hjemløshed blandt unge, for hvem hjemløshed kan få store konsekvenser ift. arbejde og uddannelse. Det kræver en opsøgende og tidlig indsats. Ligeledes skal vi sikre, at mennesker med dobbeltdiagnoser i form af misbrug og psykisk sygdom får den sammenhængende behandling, de har brug for. Både i regioner og kommuner bør man behandle begge problematikker på én gang.

HVEM ER JEG?
Jeg arbejder som sundhedspolitisk rådgiver og er medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Fra 2009-2011 var jeg medlem af Folketinget og partiets social-, psykiatri- og handicapordfører. Jeg er gift med Morten, der er læge, og til maj bliver vi forældre til barn nummer tre. Jeg er født i Hillerød, opvokset i Gilleleje, og har gået i gymnasiet og lavet konkurrencegymnastik i Helsinge. Så mine rødder er i Nordsjælland, hvor jeg er opstillet som folketingskandidat. Ud over det politiske, har familien og løb min førsteprioritet. Sidste sommer satte jeg danmarksrekord i 24-timersløb. Jeg har det med politik som med løb: Når jeg brænder for noget, giver jeg alt, hvad jeg har!

Du kan følge mig på:

www.facebook.com/anne.marie.geisler.andersen.politiker

eller www.twitter.com/amgeisler

AnneMariesPortræt

De bedste hilsener

Anne Marie Geisler Andersen

København; En aktiv by – også for socialt udsatte

København skal være en grøn, sund og aktiv by, der tager hånd om socialt udsatte. Jeg er meget optaget af københavnernes mentale sundhed, og her er muligheden for fysisk aktivitet i sunde og grønne omgivelser væsentlig. Særligt for psykisk sårbare eller udsatte børn og unge kan motion spille en væsentlig rolle.

Amager Strandpark – Én af Øens perler

Amager Strandpark er et fantastisk sted med rig mulighed for aktivitet i skønne omgivelser; en af øens perler. Derfor er jeg glad for, at mit forslag om projektering af flere oplyste løberuter, herunder i Amager Strandpark, kom med ved de seneste overførselsforhandlinger, hvor overskuddet fra sidste år blev fordelt. Bedre belysning øger både trygheden og anvendelsesmulighederne af byens rum.

Vi fik også de nødvendige ekstra midler til opførelsen at Naturcenter Amager Strand. Der manglede aktiviteter for de mindste i Strandparken, og centeret vil blive udflugtsmål for blandt andet børnefamilier. Ligeledes vil det i tråd med Folkeskolereformen kunne benyttes til undervisning af skoleklasser og bidrage til større integration af skole og lokalsamfund. For at Amager Strandpark skal kunne benyttes af alle aldersgrupper mangler dog endnu særligt to ting; en naturlegeplads for de allermindste borgere og god adgang til toiletfaciliteter hele året rundt.

Socialt udsatte

Siden jeg gik ind i politik, har jeg brændt for at skabe bedre forhold for socialt udsatte. Både fra egen krop og som pårørende har jeg et nært kendskab til psykisk sårbarhed. I forbindelse med overførselsforhandlingerne var jeg derfor særligt glad for, at det lykkedes foreløbigt at redde værestedet Fundamentet fra lukning. I Borgerrepræsentationens Socialudvalg skal vi snart drøfte en større omlægning af hele aktivitets- og værestedsområdet. Her finder jeg det vigtigt, at der ikke bliver for langt mellem de forskellige tilbud, samt at der også fremadrettet vil være steder, hvor man kan komme og få lov bare at være – deraf navnet være-sted. Nogle mennesker har i perioder brug for ikke at skulle stilles over for alverdens krav, og det skal der fortsat være plads til. En sammenhængende by der tager hånd om socialt udsatte kræver også, at udsatte boligområder løftes. Derfor er jeg glad for, at vi nyligt i Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at gøre en særlig indsats i Holmbladsgadekvarteret.

Gode forslag i Bydelsplanen

Skulle jeg fremhæve et par af forslagene i den seneste bydelsplan for Amager Øst, er det nye og bedre rammer omkring idrætscontaineren ’Buret’ og aktivitetsområdet ved Sønderbro Skole. Bedre muligheder for fysisk aktivitet vil løfte området, gøre det mere attraktivt og skabe et lokalt samlingspunkt. Som beboer på Amagerbro oplever jeg selv, hvordan større kendskab til folk fra nærområdet skaber et tryggere lokalsamfund. Derudover vil de forbedrede faciliteter i tråd med folkeskolereformen kunne anvendes til skolens idræt og åbnes for lokalområdet. Området omkring Buret spiller desuden en væsentlig rolle mht. den opsøgende sociale indsats over for udsatte unge og brobygning til kultur- og fritidsaktiviteter.

Et andet forslag, er etableringen af ’Palermo Park’ mellem Palermovej og Messinavej; en grøn oase, der vil invitere til leg og aktivitet, og hvor områdets blandede beboergruppe vil kunne mødes. Samtidig vil lommeparken opsamle regnvand og rense luften, hvormed den vil bidrage til klimatilpasningen.

Det geniale ved ovenstående tiltag er, at de på én gang skaber et byrum, der både inviterer til aktivitet, øger sammenhængskraften, og bidrager til henholdsvis den sociale indsats og klimatilpasningen.

Lokaludvalgenes arbejde er værdifuldt

Lokaludvalgene har en vigtig funktion i kraft af deres lokale kendskab, inddragende arbejdsform samt engagement i lokalområdet. Deres arbejde og henvendelser er værdifulde, fordi man som politiker får et bedre overblik over, hvor i byen der er behov for konkrete tiltag.

Indlægget er nyligt bragt i Ama’røsten sammen med to andre af mine debatindlæg, hvor de dog desværre havde trygt det samme to gange

Et aktivt København; oplyste løberuter

Forhandlingerne ved årets overførselssag på rådhuset er netop afsluttede. Her er der blevet fordelt overskydende midler fra sidste års budget, og jeg er rigtig glad for de mange radikale fingeraftryk, der er at finde på aftalen.

Jeg er især glad for, at der er blevet afsat 1 mio. kr. til at projektere oplyste løberuter rundt omkring i byen. København er en aktiv by; vi er verdensberømte for vores mange cykler, og et stort antal københavnere snører jævnligt løbeskoene for at dyrke motion i byrummene. I denne måned afholdes der VM i halvmaraton i de københavnske gader og stræder, og senere på året løber Copenhagen Iron Man af stablen – et arrangement der er stigende i popularitet.

Efterspørgslen, har jeg erfaret, er stor på gode, oplyste løbefaciliteter, der gør det muligt at løbe trygt og sikkert om aftenen og i de mørke vintermåneder. Det gælder såvel ved Amager Strandpark, hvor jeg ofte selv løber, omkring Søerne og på flere stier i Fælledparken. Men også omkring Damhussøen, i Degnemosen og på andre tilsvarende rekreative stier og løberuter i byen, kan der være behov.

Min drøm er en dag at få lavet en sammenhængende motionsring midt i København til løb, cykling, rulleskøjter mm., hvor broer og måske tunneller forbinder grønne områder. Det vil fremadrettet være én af mine radikale mærkesager for netop at styrke fortællingen om et aktivt og grønt København.

Hvem har lavet lort på min vej?

Det har længe været et problem, at der ligger utrolig mange hundelorte i området omkring Holmbladsgade. Særligt Geislersgade, hvor der ligger en lang række børneinstitutioner, er hårdt ramt. Efterhånden er problemet så stort, at alle, jeg taler med i området, er generede af det.
Selv har vi måttet vænne os til, at den 400 meter lange gåtur mellem bopæl og vuggestue først og fremmest går med at gå slalom uden om alle efterladenskaberne. Det er så slemt, at et af min ældste datters første ord var hundelort. I en periode gentog hun det næsten konstant hele vejen til vuggestue. De værste morgener er da også dem, hvor hele familien får “delt” en hundelort, og vi kommer for sent efter at have brugt en halv pakke vådservietter på at tørre støvler, barnevogn eller tasker af for hundelort.
Om så hundene besørger lige uden for en dør, det være en opgang, en butik eller en port, så bliver de ikke samlet op. Ofte er det de allerstørste efterladenskaber, som umuligt kan overses. Jeg forstår det simpelthen ikke! Der er så mange mennesker, som kan få ødelagt sin morgen af blot en enkelt hundelort, men det kræver kun EN hundeejer at samle den op.
Jeg har længe spekuleret på, hvordan problemet kan løses, men er ikke klar over, hvorfor så mange hundeejere ikke samler op efter sig? I første omgang vil jeg derfor nu forsøge at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen for at høre, om vi kan få sat nogle ekstra hundeskraldespande op, og så tilskynde folk til at bruge dem. Ligeledes vil jeg tale med mine kollegaer i Borgerrepræsentationen om, hvad vi evt. kan gøre ved problemet. Det kan godt være nogle stadig kalder Amager for “Lorteøen”- men vi behøver ikke leve op til tilnavnet.

Indlægget er bragt i Amagerbladet i marts 2014 i forkortet udgave

Motionsring havnen rundt

I det nyligt vedtagne budget for Københavns Kommune for 2014 har partierne bag afsat midler til en markeret marathon-løberute, hvormed man ønsker at udvide de eksisterende løberuter. Eftersom vi arbejder for et byrum, der i højere grad inviterer til leg og bevægelse, hilser vi dette tiltag meget velkomment. Men i den forbindelse har vi også et forslag, som måske kunne supplere eller indgå som en del af en kommende marathonrute.

Vi finder det nemlig oplagt, at havnen bruges aktivt. En motionsring hele vejen rundt om Københavns havn fra nord til syd ville være et unikt idrætsanlæg til stor gavn for byens motionister. Allerede i dag bliver der roet og sejlet i havnebadene, og seneste havnetiltag er cykelbroen ved Kalvebod Brygge. Vores idé går på at skabe en sammenhængende løbesti med puls- og styrketræningsstationer undervejs. I syd er Sjælland og Amager allerede forbundet via Sjællandsbroen, og i nord kunne den nye bro ved Skuespilhuset være forbindelsen. Ruten skal løbe igennem så mange grønne områder og kiler, som det er muligt.

Inspirationen kommer blandt andet fra Sydtyskland, hvor mange byer har sådanne cirkeltræningsruter i de omkringliggende bjerge. I København har vi ingen bjerge, men til gengæld har vi en skøn havn, som indbyder til aktivitet. København skal være en aktiv by, og vi har brug for flere idrætsanlæg inde som ude. En motionsring i havnen vil være en oplagt og tilmed billig løsning til gavn for folkesundheden 

 Indlægget er skrevet sammen med Lars Richard Rasmussen (R)

 

Et sundt København

Længe har der været fokus på, at vi skal leve længere. Men hvorfor leve længere, hvis vi ikke også lever godt? Jeg kæmper for større fokus på den mentale sundhed. Forebyggelsesindsatsen bør udover kost, rygning, alkohol og motion også omhandle stress og psykiske lidelser. Det kræver ikke mindst en styrket og tidlig indsats fra sundhedsplejen. Ligeledes bør det være lettere at gå på deltid. Ikke mindst den travle børnefamilie vil have gavn af dette.

Særligt motion har stor betydning for vores trivsel. Derfor skal vi have flere skoler og børnehaver med idrætsprofil. Københavns grønne områder skal benyttes til parkbørnehaver som supplement til udflytter- og skovbørnehaver, så transporten minimeres.

Byrummet skal invitere til leg og bevægelse, men ingen skal blive syge af at trække vejret. Det gælder ikke mindst vores børn eller mennesker, som bruger byen til at holde sig i form. Derfor skal luftforureningen bekæmpes via bedre forhold for cykler og en styrket kollektiv transport.

Sidst arbejder jeg for et beskæftigelsessystem med færre regler, så indsatsen kan målrettes og gøres meningsfuld for den enkelte.

Privat bor jeg på Amagerbro med min mand og vores to små piger. Jeg er sundhedspolitisk rådgiver, tidligere Medlem af Folketinget og på landsholdet i 24-timersløb.

Indlægget er bragt som kandidatpræsentation i Amagerbladet den 29. oktober 2013 

 

Amager Strandpark for alle året rundt

Som landsholdsløber løber jeg mange gange om ugen sommer såvel som vinter. Amager Strandpark er uden tvivl mit foretrukne aktivitetssted, og efter alt at dømme er jeg ikke ene om at have det sådan. Stedet benyttes af mange forskellige mennesker til et utal af sportsgrene og andre aktiviteter hele året rundt. Dog synes jeg, der mangler noget, som de helt små kan fornøje sig med, når det ikke er varmt nok til at bade.

Derudover har det undret mig, at det kun er handicaptoiletterne ud til vandet, der er åbne året rundt. I foråret oplevede jeg en far løbe fortvivlet rundt om et af de øvrige toiletter med sin lille datter, fordi det var aflåst. Der er langt ud til vandet, hvis man har børn, er gravid, dårligt gående eller på tur med en hel daginstitution.

Jeg mener, der bør være god mulighed for at bruge det offentlige rum til aktivitet. Det gælder for alle aldersgrupper såvel som året rundt. Derfor vil jeg arbejde for, at de eksisterende toiletfaciliteter bliver tilgængelige hele året, samt at der bliver etableret en naturlegeplads i Strandparken.

Indlægget blev bragt i Amager Bladet tirsdag den 2. juli 2013 under overskriften ”Amager Strandpark. De små fornøjelser mangler i Strandparken.”

Indfør gruppebilletter i Hovedstadsområdet

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det i dag kan være så dyrt at tage toget? Tager jeg alene fra Amagerbro og op til mine forældre i Kagerup, koster det omtrent det samme, som det gør at køre turen i bil. Af hensyn til miljøet tager jeg dog meget gerne toget. Men lige så snart min mand også skal med, bliver det dobbelt så dyrt for os at benytte den kollektive transport frem for selv at køre. At det forleden så oveni købet også tog dobbelt så lang tid pga. dårlig koordinering ved sporarbejde, gjorde kun situationen endnu mere absurd.

Hvis vi skal gøre os håb om at få reduceret biltrafikken, skal der virkelig ske forbedringer. Den klima- og miljømæssige situation taget i betragtning håber jeg meget, at det stadig er ambitionen. Hvorfor ikke indføre minigruppebilletter i Hovedstadsområdet på samme måde, som DSB har gjort det, så den kollektive transport kommer til at udgøre et reelt alternativ til bilen? Efter min mening bør det til hver en tid kunne svare sig at tage toget – om ikke andet så i hvert fald rent økonomisk.

 Indlægget er bragt i Berlingske i dag den 24. april 2013 under overskriften “Gruppebilletter”