København sikrer ledsagelse til mennesker med handicap

Jeg var mildest talt forundret over at læse i Politiken den 11. april, at københavnske borgere med handicap ikke længere kan få ledsagelse til eksempelvis at komme i Tivoli. Det er simpelthen ikke rigtigt.

I artiklen ”handikappede må droppe udflugterne” bruges Københavns Kommune som eksempel på, hvordan en regelpræcisering fra Kommunernes Landsforening nu betyder, at mennesker med handicap ikke længere kan komme hverken til fredagsrock i Tivoli eller ud at rejse. Ifølge artiklen forstår Liberal Alliances Lilian Parker Kaule til fulde en københavnsk borgers frustration over ikke længere selv at måtte betale for ledsageomkostninger og komme på ferie eller til koncert. Kaule er desuden direkte citeret for, at: ”så må vi derudover arbejde på at skaffe de penge, som institutionerne får brug for til at holde niveauet.”

Sagen er den, at københavnske borgerne med handicap stadig godt kan komme til koncert med deres kommunale ledsagere. I forbindelse med de såkaldte overførselsforhandlinger, har partierne bag dette års budget netop fundet 2,7 mio. kr., så københavnere fortsat i 2014 kan få ledsagelse til indenlandske aktiviteter. Dette selv om kommunen ifølge KL ikke længere må kræve betaling herfor af borgerne.

Det er heller ikke helt korrekt, at borgere med handicap ikke længere kan komme på ferie. Faktum er, at borgerne fortsat selv kan betale for at komme til udlandet. KL’s præcisering betyder, at borgerne ikke må betale de kommunale ledsagere for at tage med, hvorfor der skal findes eksterne ledsagere. Dette er imidlertid ikke noget, vi som kommunalpolitikere kan ændre på, om vi vil det eller ej. Det gælder alle kommuner og kræver en lovændring at lave om på.

I Københavns Kommune har vi altså gjort, hvad vi kunne for at opretholde serviceniveauet inden for ledsagelse. Derfor er det urimeligt, at det i artiklen fremstår, som om det ikke er tilfældet. Og det er meget svært at synes andet, end at Liberal Alliances Lilian Parker Kaule bidrager til dette forfejlede billede.

Til gengæld er det glædeligt, hvis Liberal Alliances udmeldinger betyder, at de vil være med til at tage ansvar for næste års budget, så også de kan være med til at finde midlerne til fremadrettet at sikre ledsagelse til københavnske borgere med handicap.

Et aktivt København; oplyste løberuter

Forhandlingerne ved årets overførselssag på rådhuset er netop afsluttede. Her er der blevet fordelt overskydende midler fra sidste års budget, og jeg er rigtig glad for de mange radikale fingeraftryk, der er at finde på aftalen.

Jeg er især glad for, at der er blevet afsat 1 mio. kr. til at projektere oplyste løberuter rundt omkring i byen. København er en aktiv by; vi er verdensberømte for vores mange cykler, og et stort antal københavnere snører jævnligt løbeskoene for at dyrke motion i byrummene. I denne måned afholdes der VM i halvmaraton i de københavnske gader og stræder, og senere på året løber Copenhagen Iron Man af stablen – et arrangement der er stigende i popularitet.

Efterspørgslen, har jeg erfaret, er stor på gode, oplyste løbefaciliteter, der gør det muligt at løbe trygt og sikkert om aftenen og i de mørke vintermåneder. Det gælder såvel ved Amager Strandpark, hvor jeg ofte selv løber, omkring Søerne og på flere stier i Fælledparken. Men også omkring Damhussøen, i Degnemosen og på andre tilsvarende rekreative stier og løberuter i byen, kan der være behov.

Min drøm er en dag at få lavet en sammenhængende motionsring midt i København til løb, cykling, rulleskøjter mm., hvor broer og måske tunneller forbinder grønne områder. Det vil fremadrettet være én af mine radikale mærkesager for netop at styrke fortællingen om et aktivt og grønt København.

2, 7 mio. kr. til Naturcenter Amager Strand

Dette års overførselsforhandlinger er netop afsluttede, og jeg er stolt over de fine radikale aftryk, der er at se på aftalen. I overførselssagen bliver overskydende midler fra sidste års budget fordelt, og det er lykkedes os at få meget igennem i den radikale gruppe. Heriblandt et af de ønsker, der lå allerhøjest på min liste; nemlig flere penge til Naturcenter Amager Strand, og det blev til flotte 2,7 mio. kr.

Naturcenteret er et super godt tiltag og et betydningsfuldt tilbud for rigtig mange målgrupper. Både børnefamilier, vuggestuer, dagplejer, børnehaver og skoler får med naturcentret et nyt udflugtsmål på stranden, der kan bringe børnene ud i byens grønne og blå områder året rundt. Derudover åbnes naturcentret uden for dagtimerne for det frivillige foreningsliv, og i weekend og ferier vil der være offentlige arrangementer. Med naturcentret kommer der flere tilbud i Strandparken til byens yngste borgere, og det mangler der.

Jeg finder det helt oplagt, at faciliteterne bruges til undervisning og aktiviteter og dermed tænkes sammen med folkeskolereformen, hvor skolen skal åbne sig mod lokalsamfundet. På den måde vil projektet understøtte implementeringen af folkeskolereformen med fokus på, at læring hænger sammen med en åben skole og et aktivt friluftsliv.

Jeg ved, at lokaludvalget i Amager Øst igennem flere år har arbejdet for at realisere Naturcenter Amager Strand – det er ikke kun et betydningsfuldt projekt for bydelen, men også en kæmpe gevinst for hele København og Frederiksberg.

Hvem har lavet lort på min vej?

Det har længe været et problem, at der ligger utrolig mange hundelorte i området omkring Holmbladsgade. Særligt Geislersgade, hvor der ligger en lang række børneinstitutioner, er hårdt ramt. Efterhånden er problemet så stort, at alle, jeg taler med i området, er generede af det.
Selv har vi måttet vænne os til, at den 400 meter lange gåtur mellem bopæl og vuggestue først og fremmest går med at gå slalom uden om alle efterladenskaberne. Det er så slemt, at et af min ældste datters første ord var hundelort. I en periode gentog hun det næsten konstant hele vejen til vuggestue. De værste morgener er da også dem, hvor hele familien får “delt” en hundelort, og vi kommer for sent efter at have brugt en halv pakke vådservietter på at tørre støvler, barnevogn eller tasker af for hundelort.
Om så hundene besørger lige uden for en dør, det være en opgang, en butik eller en port, så bliver de ikke samlet op. Ofte er det de allerstørste efterladenskaber, som umuligt kan overses. Jeg forstår det simpelthen ikke! Der er så mange mennesker, som kan få ødelagt sin morgen af blot en enkelt hundelort, men det kræver kun EN hundeejer at samle den op.
Jeg har længe spekuleret på, hvordan problemet kan løses, men er ikke klar over, hvorfor så mange hundeejere ikke samler op efter sig? I første omgang vil jeg derfor nu forsøge at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen for at høre, om vi kan få sat nogle ekstra hundeskraldespande op, og så tilskynde folk til at bruge dem. Ligeledes vil jeg tale med mine kollegaer i Borgerrepræsentationen om, hvad vi evt. kan gøre ved problemet. Det kan godt være nogle stadig kalder Amager for “Lorteøen”- men vi behøver ikke leve op til tilnavnet.

Indlægget er bragt i Amagerbladet i marts 2014 i forkortet udgave

Motionsring havnen rundt

I det nyligt vedtagne budget for Københavns Kommune for 2014 har partierne bag afsat midler til en markeret marathon-løberute, hvormed man ønsker at udvide de eksisterende løberuter. Eftersom vi arbejder for et byrum, der i højere grad inviterer til leg og bevægelse, hilser vi dette tiltag meget velkomment. Men i den forbindelse har vi også et forslag, som måske kunne supplere eller indgå som en del af en kommende marathonrute.

Vi finder det nemlig oplagt, at havnen bruges aktivt. En motionsring hele vejen rundt om Københavns havn fra nord til syd ville være et unikt idrætsanlæg til stor gavn for byens motionister. Allerede i dag bliver der roet og sejlet i havnebadene, og seneste havnetiltag er cykelbroen ved Kalvebod Brygge. Vores idé går på at skabe en sammenhængende løbesti med puls- og styrketræningsstationer undervejs. I syd er Sjælland og Amager allerede forbundet via Sjællandsbroen, og i nord kunne den nye bro ved Skuespilhuset være forbindelsen. Ruten skal løbe igennem så mange grønne områder og kiler, som det er muligt.

Inspirationen kommer blandt andet fra Sydtyskland, hvor mange byer har sådanne cirkeltræningsruter i de omkringliggende bjerge. I København har vi ingen bjerge, men til gengæld har vi en skøn havn, som indbyder til aktivitet. København skal være en aktiv by, og vi har brug for flere idrætsanlæg inde som ude. En motionsring i havnen vil være en oplagt og tilmed billig løsning til gavn for folkesundheden 

 Indlægget er skrevet sammen med Lars Richard Rasmussen (R)

 

Et sundt København

Længe har der været fokus på, at vi skal leve længere. Men hvorfor leve længere, hvis vi ikke også lever godt? Jeg kæmper for større fokus på den mentale sundhed. Forebyggelsesindsatsen bør udover kost, rygning, alkohol og motion også omhandle stress og psykiske lidelser. Det kræver ikke mindst en styrket og tidlig indsats fra sundhedsplejen. Ligeledes bør det være lettere at gå på deltid. Ikke mindst den travle børnefamilie vil have gavn af dette.

Særligt motion har stor betydning for vores trivsel. Derfor skal vi have flere skoler og børnehaver med idrætsprofil. Københavns grønne områder skal benyttes til parkbørnehaver som supplement til udflytter- og skovbørnehaver, så transporten minimeres.

Byrummet skal invitere til leg og bevægelse, men ingen skal blive syge af at trække vejret. Det gælder ikke mindst vores børn eller mennesker, som bruger byen til at holde sig i form. Derfor skal luftforureningen bekæmpes via bedre forhold for cykler og en styrket kollektiv transport.

Sidst arbejder jeg for et beskæftigelsessystem med færre regler, så indsatsen kan målrettes og gøres meningsfuld for den enkelte.

Privat bor jeg på Amagerbro med min mand og vores to små piger. Jeg er sundhedspolitisk rådgiver, tidligere Medlem af Folketinget og på landsholdet i 24-timersløb.

Indlægget er bragt som kandidatpræsentation i Amagerbladet den 29. oktober 2013 

 

Amager Strandpark for alle året rundt

Som landsholdsløber løber jeg mange gange om ugen sommer såvel som vinter. Amager Strandpark er uden tvivl mit foretrukne aktivitetssted, og efter alt at dømme er jeg ikke ene om at have det sådan. Stedet benyttes af mange forskellige mennesker til et utal af sportsgrene og andre aktiviteter hele året rundt. Dog synes jeg, der mangler noget, som de helt små kan fornøje sig med, når det ikke er varmt nok til at bade.

Derudover har det undret mig, at det kun er handicaptoiletterne ud til vandet, der er åbne året rundt. I foråret oplevede jeg en far løbe fortvivlet rundt om et af de øvrige toiletter med sin lille datter, fordi det var aflåst. Der er langt ud til vandet, hvis man har børn, er gravid, dårligt gående eller på tur med en hel daginstitution.

Jeg mener, der bør være god mulighed for at bruge det offentlige rum til aktivitet. Det gælder for alle aldersgrupper såvel som året rundt. Derfor vil jeg arbejde for, at de eksisterende toiletfaciliteter bliver tilgængelige hele året, samt at der bliver etableret en naturlegeplads i Strandparken.

Indlægget blev bragt i Amager Bladet tirsdag den 2. juli 2013 under overskriften ”Amager Strandpark. De små fornøjelser mangler i Strandparken.”

Debat om amning: Vil man forbyde småbørn på cafeer?

Torsdag den 6. juni var emnet i Ordet er dit på P1 amning i det offentlige rum. Ifølge en afgørelse fra ligebehandlingsnævnet er det ok at forbyde amning på en cafe, fordi det kan krænke andres blufærdighed.

Jeg ville egentlig ikke have fulgt hele debatten, men blev voldsomt provokeret af argumentet om, at amning skal forbydes i det offentlige rum, fordi det fylder meget og ofte medfører bleskift mm. Et argument som flere fremførte. For vil man så også forbyde at give børn flaske – det kan jo også medføre bleskift mv.? Og er det så i det hele taget småbørn, der er problemet?

I det hele taget har jeg lidt svært ved at forstå baggrunden for debatten. For hvor stort er problemet egentlig? Ligeledes kunne jeg godt lide argumentet om, at vi lever med store busreklamer med bare bryster i det offentlige rum, men vi bliver krænkede af en ammende kvinde. HVor er proportionerne?

Da jeg ammede sidste år, var min oplevelse, at det kunne være svært at finde en café at sidde på, fordi der mange steder ikke var puslebord. Og når man ikke kunne skifte den lille, begrænsede det muligheden for at benytte cafeen. Kunne de mennesker, der evt. måtte føle sig krænkede af amning, ikke benytte en af disse cafeer? Der er næppe mange mødregrupper, som samles sådan et sted.

Desuden var det kendetegnende for debatten, at rigtig mange mødre rent faktisk allerede i dag tager hensyn, dækker brystet til fx ved hjælp af en amme-bh, spørger de øvrige om det er ok, at de ammer mm. Lad os ikke komme dertil, hvor vi skal til at have deciderede forbud mod amning, men lad os opfordre til, at vi udviser tolerance og rummelighed over for hinanden i det offentlige rum – og det gælder begge veje.

Og hvis den enkelte cafe så vil lave et særskilt rum, hvor man kan amme i fred, men stadig kan få lov at benytte caféen, så skal de da være meget velkomne til det. På debatten at dømme må der være en ganske eftertragtelig omsætning i at være åbne over for de mange mødregrupper, som “overdynger” de danske caféer..